Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunistisk, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.V. von Schalburg.
Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.
Kryssing – Manden, der valgte forkert bygger bl.a. på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssing tusinder af breve og private notater skildres hans udvikling fra glad og ivrig ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed og ydmygelse efter 9. april 1940, som drev ham til at gå i besættelsesmagtens tjeneste.
Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et anstændigt menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre autoritært og nationalt indstillede danske officerers, men hvis stolte og stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.
Efterskrift: "Den nødvendige uretfærdighed"
Kryssing - Manden, der valgte forkert: Læseprøve
Kryssing - Manden, der valgte forkert: Anmeldelse, Politiken
Kryssing - Manden, der valgte forkert: Anmeldelse, Arbejderen